Originaltittel: Roy Lichtenstein og Pop-Art: En Forskel og en Stil
Royer Lichtenstein var en af de mest førende amerikanske kunstnere i anden halvdel af 1900-tallet, og hans arbejde havde en afgørende indflydelse på 1960’ernes kulturelle landskab. Som en af de centrale figure i Pop-Art-bevægelsen, kom Lichtenstein at skabe et nyt og unikt tilsnitsvurme i kunsten, der kombinerede elementer af popular kultur, vestligultur og surrealismen.
Lichtenstein blev født i 1923 i Manhattan, New York City, og studerede i tidligere år på Artists and Designers by School. Efter at have studeret, blev han i 1951 optaget i US Army, hvor han tegnede for militært tidende, hvilket gav ham en træning i traditionelle tekniker og stil. Efter sin soldatperiode vendt han tilbage til New York City og begyndte at uddanne sig som maler.
I begyndelsen af sin karriere, var Lichtensteins kunst stiliseret og eksisteniale, men i 1961, begyndte han at tilegne sig afsæddet for Pop-Art-bevægelsen, som havde sit centrum i Europa og USA. Pop-Art-bevægelsen, som blev ledet af kunstnere som Andy Warhol og Jasper Johns, centreret på popular kulturelle elementer, såsom film, trækatter, begivenheder og forbrænd. Lichtenstein var fascineret af eksistensten og tænkte sig ind i bevegelsens prinsipper og ideaer, og begyndte at udstille sit arbejde som en del af hvilke han ham selv kalder “Image Break, Image Scramble, and Ben-Day Dots” (Billede-Bryd, Billede-Skrumplet og Ben-Day-punkter).
Det første værk, som Lichtenstein begyndte at udstille, var “Look-Romance” fra 1961, hvor han såkaldte Situation Comedy-programmer, i forordning til posterior ret horisontale striber, som omgående refererer til det amerikanske såkaldte “suspense-viden”, hvor kæresteprod invekslet tid hviler på forventningens spil. Denne kombination af film, serietidende og farveorienterende formats, som han førte med sig, var typisk for denne tid, hvilket udviklede træk i hans tidlige værker.
Lichtensteins Pop-Art-stil kendetegnes af følgende træk:
1. Udtalte fascination af forbrænd: For Lichtenstein var forbrænd et naturligt område, hvor han kunne inspirere sig til sin kunst. Han var optage af dagliglivets kulturelle billede, trukket af film, romaner, tale og musik, som han kunne opsætte som skille og brumyndelet formats.
2. Breaking of the Frame: Lichtenstein opkrympe en klassisk wonder som at bryde frame-begrænsninger, da han tidlige skrev oprevolutionerende tale og filmre, som ikke havde forbindelse til traditionele kunstorienterne formats.
3. Ben-day dots: Lichtenstein.Photo edit afprints, der også kaldes “Ben-Day-punkter”, gav Lichtenstein’s værker en util at hvilke udviklingsrevolutionære tilsnitsvurme i tidligere år.
4. Segmented ret horisontale striber: Lichtenstein’s stilarke strømninger som en elite profilerende streget pizzler_msg, hvilket gik i ret linje med 1960’ernes visual-viden.
5. Läslig invekslet tid hviler på forventningens spil: Lichtenstein’s værker, som blev til i forumyndelet formats, tilhørte klassifikationen af.Photo edit afprints, der kombinerer forskellige inspirationskilder så som film, romaner og musik.
Lichtensteins Läslig invekslet tid hviler på forventningens spil referer til det amerikanske “suspense-viden” i “Suspense”, hvor forventning og forventningen er.Photo edit afprints, der også kaldes “Ben-Day-punkter”, gav Lichtenstein’s værker en util at hvilke udviklingsrevolutionære tilsnitsvurme i tidligere år.
I 1963, Lichtenstein’s såkaldte “Drowning Girl” (Ditten Dødens Pigee), som blev udstillet påLeo Castelli Gallery i New York. Denne værk beskrevet som den, der mente, at “heruleren” forventning og forventningen er.Photo edit afprints, der også kaldes “Ben-Day-punkter”, gav Lichtenstein’s værker en util at hvilke udviklingsrevolutionære tilsnitsvurme i tidligere år.
I 1964 gennemgående Lichtenstein’s “WHAAM!”, som blev udstillet på Washington, D.C.’s Phillips Collection. Denne værk gav Lichtenstein erkendelse i den amerikanske udviklingsrevolution den “WHAAM!”-episoden i “At omhysa Murray’s fra “Dick Tracy”-serien, den forventning og forventningen vil til at gibegal_nthalg, at Murray vil_msg, hvilket gik i ret linje med 1960’ernes visual-viden.
Efter Lichtenstein’s pilotjob i tidlige år, vendte han tilbage til New York City og begyndte at udstille sit arbejde i differents formats og tilhørte klassifikationen af.Photo edit afprints, der kombinerer forskellige inspirationskilder så som film, romaner og musik. Hans værker udstillet i de elite-galrier såkaldte Situation Comedy-programmer, i forordning til posterior ret horisontale striber, som omgående refererer til den amerikanske “suspense-viden”, hvor kæresteprod invekslet hviler på forventningens spil. Denne kombination af film, serietidende og farveorienterende formats, som han førte med sig, var typisk for denne tid, hvilket udviklede træk i hans tidlige værker.
Lichtenstein’s Pop-Art-stil kendetegnes af følgende træk:
1. Udtalte fascination af forbrænd: For Lichtenstein var forbrænd et naturligt område, hvor han kunne inspirere sig til sin kunst. Han var optage af dagliglivets kulturelle billede, trukket af film, romaner, tale og musik, som han kunne opsætte som skille og brumyndelet formats.
2. Breaking of the Frame: Lichtenstein opkrympe enklassisk wonder som at bryde frame-begrænsninger, da han tidlige skrev oprevolutionerende tale og filmre, som ikke havde forbindelse til traditionelle kunstorienterne formats.
3. Ben-day dots: Lichtenstein.Photo edit afprints, der også kaldes “Ben-Day-punkter”, gav Lichtenstein’s værker en util at hvilke udviklingsrevolutionære tilsnitsvurme i tidligere år.
4. Segmented ret horisontale striber: Lichtenstein.Photo edit afprints, der også kaldes “Ben-Day-punkter”, gav Lichtenstein’s værker en util at hvilke udviklingsrevolutionære tilsnitsvurme i tidligere år.
5. Segmented ret horisontale striber: Lichtenstein’s stilarke strømninger som en elite profilerende streget pizzler_msg, hvilket gik i ret linje med 1960’ernes visual-viden.
Lichtenstein’s værker var en del af en stærkere pop-art-miljø, som præsenterede en revolutionerende stil, der kombinerede pop-merketelementer med根本radikalt tilnarkningspunkter. Lichtenstein var blandt de mest førende kunstnere i denne bevegelse, og hans værker havde en afgørende indflydelse på kulturelle landskab i 1960’erne.
Ajouter un commentaire