Pop-Artens spor: En rejsende gennem 1960’ernes amerikanske kunstscene
I begyndelsen af 1960’erne var det almindeligt acceptert, at kunst måtte være svævende, abstrakt og uforståelig for at være værdifuld. Men samtidig begyndte en gruppe nyankomne kunstnere at udfordre denne tradition og skabe en nytype kunst, der viste sig at være af en helt anden karaktér. Dette var begyndelsen på Pop-Artbevægelsen.
Pop-Art, kort for Popular Art, blev født i USA på begyndelsen af 1950’erne, men det var ikke før i 1960’erne, at movementen rigtigt slog igennem. Kernen i Pop-Art var en reaktion imod den avant-garde-kunst, der i årtier havde domineret den moderne kunstscene. Kritikere og museumsdirektører som Clement Greenberg og Harald Szeemann var overbevist om, at kunst skal være abstrakt, eksperimentel og vanskelig at forstå.
Men Pop-Artkunstnere som Andy Warhol, Roy Lichtenstein og Jasper Johns havde en helt anden idé. De mente, at kunst skulle være populært, fænomenologisk og nærmest overskueligt. De begyndte at bruge billeder fra medier som film, television og musikmagasiner til deres værker, og de udfordrede på den måde den traditionelle definering af kunst.
En af de mest populære Pop-Art-kunstnere i 1960’erne var Andy Warhol. Han var født i Pittsburgh, Pennsylvania, og begyndte allerede som 19-årig at lave malerier i en stil, der inspirerede sig af Marcel Duchamp og Pablo Picasso. Men det var, da han flyttede til New York City, at han blev en del af Pop-Art-bewegelsen. Hans mest berømte værk er måske “Campbell’s Soup Cans” fra 1962, et maleri bestående af 32 kasser på en række, indpakket i enkelte og komplekse farver.
Warhols værker, der var prægede af repetition og tilpasning, udfordrede den traditionelle idé om kunst som en unik, originel og autentisk skabning. I stedet argumenterede han for, at kunst kan blive en masseproduceret og konsumabel enhed, der kan indeholde samme autoritet og æstetiske værdi som en unik skulptur eller maleri. Dette var en provocerende idé i en tid, hvor den amerikanske kunstscene var dominert af abstrakt ekspressionisme og lyrisk maleri.
Andre Pop-Art-kunstnere som Roy Lichtenstein og Jasper Johns påtog sig en lignende rolle i at udvikle Pop-Art-bevægelsen. Lichtenstein blev født i New York City og begyndte allerede som 20-årig at lave malerier, der var prægede af farverne og kompositionalen i comic strip-tegninger. Han blev en af de ledende kunstnere i Pop-Art-movementen og udfordrede på den måde den traditionelle idé om kunst som noget, der skal være originelt og autentisk.
Jasper Johns, der på den tid var en ung kunstner fra South Carolina, begyndte også at udforske Pop-Art-stil. Han blev født i 1930 og begyndte at lave malerier og skulpturer allerede som 13-årig. I 1950’erne begyndte han at udforske Pop-Art-stil og blev en af de ledende kunstnere i movementen.
Pop-Art-bevægelsen var i 1960’erne en del af en mere bredere kultur, der var præget af forandringer og åbninger. Den afroamerikanske befrielsesbevægelse, queer-rørelsen og økonomisk og sociologisk ændring i USA var alle øjeblikkeligt relateret til den kunstneriske situation. Pop-Art-bevægelsen spillede en central rolle i at udfordre traditionelle og sociale normer og samtidig åbne op for nye muligheder og udtryk.
I 1963 åbnede den populære galleri MoMA i New York en stor Pop-Art-udstilling, som blev en øjeblikkelig succes. Pop-Art-kunstnere som Warhol, Lichtenstein, Johns og Larry Rivers fandt plads blandt de ledende amerikanske kunstnere, og Pop-Art-bevægelsen var pludselig en del af mainstream-kulturen.
Til trods for sine succeser og populariteten var Pop-Art-bevægelsen dog ikke uden modstand. Kritikere og kunstnere som Clement Greenberg, Harold Rosenberg og Robert Rosenblum kritiserede Pop-Art-kunstnere for, at de var for simple, for populistiske og for ude af rækkevidde. Greenberg mente, at Pop-Art-kunstnere ikke havde den samme niveau og dybde som tidligere kunstnere som Picasso og Dalí.
Men Pop-Art-bevægelsen fortsatte sin vej igennem 1960’erne og 1970’erne, og dens indflydelse kan stadig ses i dag. Pop-Art-kunstnere som Warhol, Lichtenstein og Johns opnåede internationale anerkendelse, og deres værker er nu udbredt i museer og samlinger verden over.
Pop-Art-bevægelsen var en del af en større ændring i den amerikanske kunstscene, som var præget af forandringer og åbninger. Denne ændring var knyttet til en storere kulturel forandring, der opstod i 1960’erne og 1970’erne i USA. Denne kulturelle forandring var præget af en øget tolerance for seksualitet, køn og race, og af en øget bevidsthed om de sociale og økonomiske udfordringer, der pågældte landet.
Pop-Art-bevægelsen var på den måde en del af en større konstruktion, der formåede at udfordre traditionelle normer og samtidig åbne op for nye muligheder og udtryk. Gennem 1960’erne og 1970’erne opstod en nytype amerikansk kunstscene, der var præget af forandringer og åbninger og dermed kunne tilfredsstille de nye ønsker og behov, der var opstået i samfundet. only in danish
Legg til kommentar