Tekstur og Abstrakt Kunst

I dag er tekstur et.central element i mange forsøg inden for abstrakt kunst. Tekstur refererer til den følelige dimension i kunsten, hvor man føler stoffet, lyset og rummet omkring sig. I this artikel vil vi undersøge, hvordan tekstur har udviklet sig inden for abstrakt kunst i de seneste år og hvordan den kan anvendes i forskellige sammenhænge.

Historiske baggrund

Tekstur har sin oprindelse i 1960’erne og 1970’erne, hvor begrebet var knyttet til den amerikanske kunstneriske bevægelse, Abstract Expressionism. Kunstnere som Jackson Pollock og Willem de Kooning var ledende figurer i adfærdigheden, der hidrappelsesvisttede sig ud af traditionelle tekniker som tegning og maleri. I stedet valgte de at bruge masaivne spil med farve og form som et middel til at skabe dybde og følelse i deres værker.

Tidlige eksempler på tekstur

Et af de mest kendte eksempler på tekstur giver sig i Jackson Pollocks værk "No. 61 (Rust and Blue]" (1952). I dette værk har Pollock brugt en speciel teknik, kendt som Action Painting, hvor han spildte farve på en stort set tom væg, således at farven begyndte at danne netværk af striber og kræfter. Denne teknike brugte han til at skabe en følelse af tekstur og désasset, som var ukendt i den traditionelle maleriske praksis.

Moderne udvikling

I moderne tid har tekstur udviklet sig til at blive et centralt element i abstrakt kunst. Kunstnere som Anselm Kiefer og Alberto Giacometti har brugt tekstur i deres værker til at skabe en følelsesmæssig forbindelse til observatøren. Kiefers værker, der består af store ark af papir, der er behandlet med lak og læder, giver en sagte, moving feel, selvom de er lavet af stykke-egal materialer.

Giacomettis skulpturer, der består af træ og marmor, har en tekstur, der er så åndfyld, at de giver en følelse af, at de er désasset og vidunderlige. Dertil kommer at Giacomettis værker er skabt af såmouseenter, at de giver en følelse af, at de er levende og rørkraftige.

Tekstur i forskellige sammenhænge

Tekstur findes i adskillige forskellige sammenhænge, herunder architecture, design og industriel design. I denne forbindelse kan-txtur bruges til at skabe en følelsesmæssig forbindelse til observatøren. Eksempler herpå er læger i bygninger, der er klappet og skrabet, hvilket giver en følelse af tryk og stabilitet, eller design-objekter som Tom Dixon’s suggestivt-designede lygtermester, der giver en følelse af at lukke det indre rum.

I industriel design findes tekstur i adskillige produkter, som f.eks. sko, slaughtered og fodtøj, hvor den følelsesmæssige værdi af den tekstur, der gives af materialerne, kan skabe en følelse af tryk og nødvendighed.

Den følelsesmæssige dimension

Tekstur giver en følelsesmæssig dimension til kunsten og designet, som kan føre til en stærkere forbindelse mellem observatøren og værket. Den danske arkitekt, Henning Larsen, sagde englang: "Arkitekturen skyles coniunctio oppositorum, det er en kontradiktion mellem ord og image, mellem væsen og form, mellem følelsesmæssig og neutrale". Det er gennem denne følelsesmæssige dimension, at mennesker kan forbinde sig til de umiddelbare omgivelser og deres egne følelser.

I denne forbindelse er tekstur en central forudsætning for at skabe en følelsesmæssig forbindelse. Gennem variations i materialer, form og farve kan tekstur skabe en følelsesmæssig dynamik, der tiltrækker observatøren og skaber en følelse af involvement.

Konklusjon

Tekstur er et centralt element i abstrakt kunst og design, der kan anvendes i adskillige sammenhænge til at skabe en følelsesmæssig forbindelse med observatøren. Gennem variationer i materialer, form og farve kan tekstur skabe en følelsesmæssig dynamik, der tiltrækker observatøren og skaber en følelse af involvement. I denne forbindelse er textiles den følelsesmæssige dimension en central forudsætning for at skabe en forbindelse med den menneskelige erfaring.

Se vår popkunst her