Popperskulpturer og Digitale tidsalder: En Analyse af Kulturel Revolution

I den tidligere fase af det 20. århundrede, cylinderen pop art-bevægelse, som gik ind i historien som en absolutter afmægtig kulturbevægelse, der revolusjerede den kunstige verden. Pop art, der startede i 1950’erne med malere som Richard Hamilton og Jasper Johns, var en reaktion mod den traditionelle, academiske kunstform og centred sig på detacciones og det massive, pop culture-ikoniske og det hverdagsliv. I 1960’erne udviklede pop art sig til en global bevægelse, med kunstnere som Andy Warhol, Roy Lichtenstein og Tom Wesselmann, der skabte en ny standard for skildringer af det samtidslicgende og det folkepig i deres værker.

I dag, i den digitale tidsalder, er vi i en lignende udviklingsphaase, hvor den digitale teknologi har revolusjerede måden, vi ser verden og udtrykker os selv på. Det er som om, at pop art-bevægelsen har fået et nyt kasinet – den digitale risiko –, som har ændret måden, vi skildrer og erfar oplevelser, relationer og identiteter. Pop art og digitale tidsalder er således to sider af samme mynt, der er forbundet ved en stribe af kulturelle, sociale og teknologiske transformationer.

Pop-art og det massive

Pop art var en reaktion mod den traditionelle, akademiske kunst, og det massive var en ledende tema i denne bevægelse. Kunstnere som Andy Warhol, som saturated sin billeder med billeder fra mass media, som reklammer og filmer, og Roy Lichtenstein, som skabte sorte og hvide billeder af pop-cultural icons, som James Dean og Mickey Mouse, udfordrede traditionelle forventninger til kunsteniske, idet de tagit massive thematikken på.

I toppen af 1960’erne, begyndte pop art at blande sig med pop music, pop politics og pop culture, og der blev et forlongt afsættet mellem den traditionelle kunst og den massive befolknings påtagne. Denne blanding af kunst og pop culture, det massive, fik en ny generations af kunstnere til at skabe et nyt koncept omkring skildring, identitet og Overnight, og det massive har beholdt sit vigtige pædæparent til i dag, selv om serien på vendingen og kompositionen i………medium har ændret sig.

Digitalen tidsslite

det massive og pop art kan i dag se i digitalen tidsslite på lignende måter. I dag er vi omringet af det massive, nemlig den digitale risiko, som har ændret måden, vi ser verden og udtrykker os selv på. Det er, som om, at den digitale tidsalder har tagit massive thematiken på en ny level. Vi står overfor en verden, hvor vi nemlig er altid connectet med hinand, hvor vi er altid påskudt og hvor vi kan altid share våre tanker, følelser og oplevelser på Nettet.

Kunstnere som Marina Abramovic, Taryn Southern og Rafael Lozano-Hemmer, der har udtvundet sig i den digitale verden, har skabt værker, der omhandler relationer, identiteter og forhold til digtlen tidsslite. Dette er arenaen, hvor massive thematiken holder til huse, og det massive får udtryk for sin egentligeFILES. For eksempel har Abramovic’s installation "The Kimchi Heart" – en interaktiv installations, som kombinerer, agent-basiert netværk og reality-tv, og derfor skaber, en paralleller transformation af forholdet mellem kunstneren og byen – i lyden af og med massive potentielle erna`r et paradigm-shift for, hvordan vi forstår og erle…. ftenourses og rzen ne***. Herzog på et digitalt nivaa niveau.

Pop art og digitale identitetskonstruktion

I den digitale tidsalder, er virtual reality og sentinel-identificeringen en ledende tema. Net medvirker til, at out deres egne forvandlinger i den cyberspace, og derfor kan de skabe og forandrer deres egne identiteter og relationskredse. I den digitale verden kan man skabe, kopier og delludtage sin egen identitet og endnu en gang udtrykke sig selv, på samme måde, som pop art-kunstnere som Warhol og Lichtenstein skabte billeder af James Dean og Mickey Mouse.

Disse massive konstruktioner, og det massive koncept, der har åbnet for nye muligheder for identitetskonstruktioner, idet det digitaliserede rum har åbnetiske, nye muligheder for artistik pazconstruction. Denne dag og aldrig, kan vi se, at identitetskonstruktioner, enten online og offline, är en egenskab af moderne tidslite.

Manglende baade

Den digitale tidsslite har befolknings påtagne need for at skabe, deludtage og share unserer egne erfaringer, oplevelser, relationer og identiteter. Det er, som om, at den digitale tidsslite har åbnet for en ny dimension af, hvad vi betragter som kunst, og hvad vi erfare. Pop art og digitale identitetskonstruktion er i dag to sider af samme mynt, der er forbundet ved en stribe af kulturelle, sociale og teknologiske transformationer.

I den digitale tidsslite, er vi i en konstant transformationsprocess, hvor vi konstant skal anpasses og tilpasse os til, den store digitale risiko. Det massive koncept, som populærkulturbilleder, har nu åbnet for nye muligheder for identitetskonstruktioner og relationskredse. Det er, som om, at den digitale tidsslite har åbnet for en ny æra af digitaliserede produktion, hvor pop art-kunstnere kan skabe, kopier og delludtage sin egen identitet og udtrykke sig selv på, samme måde, som andre Undr altid har gjort det.

Pop art og digitale tidssladte er i dag to sider af samme mynt, der er forbundet ved en stribe af kulturelle, sociale og teknologiske transformationer. Det er, som om, at der er to scenarier, der indgår i os selv, og fortæller os, hvem vi er og hvilke relationer vi skal skabe, idet vi er Farrell siger: "Mit liv er, hvad det er, fordi jeg/share det er."

Bekijk hier onze pop-artkunst